Mohair Swirl
Barn
🇩🇰 🇬🇧
Udsalgspris
Pris
45,00 kr
Normalpris
Stykpris
pr.
‘Mohair Swirl’ er en luftig og blød slipover til børn - strikket oppefra og ned i seks tråde glatstrikket mohair. Det gør den blød som en sky og samtidig varm og festlig.
Vesten har en afslappet, let oversized pasform med dybe ærmeudskæringer, så der er masser af plads til både leg og vejrmøller. Designet er begyndervenligt og hurtigt at strikke på pind 10 mm.
Størrelse: 1-2 (3-6) 7-10 (11-14) år
Strikkefasthed: 10 masker / 14 pinde i glatstrik = 10 x 10 cm efter vask.
Vejledende pinde: Rundpind 10 mm / 80 cm til den glatstrikkede krop
Rundpind 7 mm / 60 cm til i-cord ved hals, ærmegab og bund.
Strømpepinde eller rundpind 3-4 mm til frit-strikket i-cord, Evt. rundpind/jumperpind 12 mm til opslag.
Sværhedsgrad: Begynder - Let øvet.
Øvrig udstyr: 4 stk maskemarkør samt uldnål til hæftning af ender samt påsyning af frit-strikket i-cord.
Garnforslag: Vesten strikkes af 6 tråde mohair der holdes sammen. De frit-strikkede i-cords til påsyning strikkes med 2 tråde holdt sammen.
Farve A (Bundfarve): 100 (100) 125 (150) g Silk Kid Mohair 25 g / 210 m fra Hjertegarn.
Farve B (Kontrastfarve): 50 (50) 50 (50) g Håndfarvet Silk Kid Mohair fra Hjertegarn.
Strikkes vesten i rester af mohair er forbruget:
Bundfarve: ca. 70 (90) 120 (150) g mohair
Kontrastfarve: ca. 30 (35) 40 (45) g mohair


